Nålebundet sokker- Mammensting
Så er viking sæsonen snart igang igen og til dette kan man jo altid bruge et par nye sokker.
Jeg har lige lært mammen stinget, hvilket er blevet mit ynglings sting. Det er super nemt og det bliver meget tæt, hvilket gør det velegnet til sokker. Jeg har lavet sokkerne garnet drops andes som er 65% uld og 35% alpaka. Dette garn er dejligt tyk og 2 trådet. Garnet er nemt at splejse og arbejde med. Sokkerne er lavet til at passe en str 38. Jeg brugte lidt over 2 nøgler garn, eftersom jeg gerne ville have et længere skaft på mine sokker.Nålebundet sokker i str 38 grå farve |
Hvis nogle er interesseret kan jeg sagtens lave et indlæg som viser fremgangsmåden og hvordan jeg laver sokker. Man kan lave sokker på mange måder, som alle har forskellige udtryksformer og pasform.
Lige et hurtigt billede af et par sokker i str 38 i forhold til et par i str 44/45. Der er meget forskel og man skal bruge lidt mere garn jo større sokker man laver. De blå sokker er lavet i oslo stinget og skaftet er også højere end normalt :)
To forskellige størrelser strømper i forskellige farver |
I må alle have en god dag :)
Knus Liv
Knus Liv
Kommentarer
Send en kommentar